
Som privatperson kan du få gratis rådgivning og bistand af en advokat, der stiller sin assistance til rådighed i en af landets mange advokatvagter. Advokaten giver en helt grundlæggende juridisk rådgivning, og hvad det vil koste at gå videre med en given sag.
 Satserne for fradrag og skattegrænser justeres hvert år. Som følge af forårspakken er mellemskatten ophævet og bundskatten sænket. Som noget nyt indføres der en grøn check til alle danskere over 18 år. Den grønne check er et ekstra skattefradrag, der kompenserer for forhøjelser af afgifter på energi og miljøområdet.

Arbejdsgivere må give deres ansatte en gave til makismalt 700 kroner før medarbejderen bliver beskattet. Beløbet gælder fortsat kun naturalier som f.eks. en julekurv eller lignende. Hvis der gives penge og gavekort skal modtageren fortsat beskattes af det fulde beløb.

Ejere af nyopførte parcel- og sommerhus skal betale ejendomsværdiskat, når huset er bygget færdigt. SKAT har kontrolleret 5000 nyopførte parcel- og sommerhuse. 1.800 af disse husejere havde undladt at fortælle kommunen, at huset var færdigt og dermed indflytningsklar. Det indbringer nu statskassen 25 mio kroner i ekstraindtægt.

Sygefraværet i Danmark er et stort og dyrt problem. Hver dag er 150.000 arbejdstagere sygemeldt, og det koster på årsbasis 37 milliarder. En ny lov om sygefravær skal hjælpe med at nedbringe især de langstrakte sygeforløb, fastholde den syge på arbejdsmarkedet og sikre, at virksomhederne fortsat kan råde over kompetencerne. Med den nye lov bliver sygefraværsindsatsen ude på landets arbejdspladser styrket. Det sker blandt andet via mere dialog om sygefravær mellem arbejdspladsen og den sygemeldte.

Familiestyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om børnesagkyndige undersøgelser. Vejledningen indeholder vejledende retningslinjer for børnesagkyndige undersøgelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Tinglysning af fast ejendom er blevet digitaliseret. Derfor skal du fremover søge oplysninger om fast ejendom på www.tinglysning.dk. Hvis du skal søge oplysninger i Bil-, Person- og Andelsboligbogen, skal du fortsat benytte Det Centrale Tinglysningssystem. Disse forventes at blive digitaliseret i løbet af 2010.

Ankenævnet for Forsikring har afsagt en principiel kendelse i en sag om erstatning i forbindelse med tyveri i hjemmet. I den pågældende sag var bryggersdøren ikke låst, og så fik klageren ikke erstatning for stjålne kontanter.

Ankenævn for bilers statistik viser, at bilforhandlerne vinder flest af de sager, der bliver indbragt for klagenævnet.

Hver dag kommer 150 børn til skade i de danske folkeskoler, og det kan blive dyrt, for hver tredje har ikke en børneulykkesforsikring. Det viser nye tal fra Center for ulykkesforsikring.

Restskat af indtil 17.700 kroner bliver automatisk indregnet i forskudsskatten for 2010. Skal du betale mere end det beløb, sender SKAT girokort!

Fra 8. september 2009 kan borgere og virksomheder tinglyse digitalt. I første omgang er det kun fast ejendom, der kan tinglyses digitalt, men senere følger digitaliseringen af rettigheder i Bil-, Person- og Andelsboligbogen.
De gamle tingbøger og papirdokumenter bliver erstattet af et nyt tidsbesparende elektronisk system.

Flere teleselskaber har den seneste tid indført nye, uundgåelige regnings- eller administrationsgebyrer. Det er helt lovligt at påføre kunder et gebyr, da de betragtes som en del af de faste omkostninger ved at have et abonnement.

Luksushoteller og billige rejser er lokkemidlerne, når rejseklubberne i Sydeuropa hverver nye medlemmer, men det kan blive en dyr fornøjelse at skrive under på en kontrakt.

Væsentlig flere mænd end kvinder enten snyder eller laver fejl, når de opgiver tal til skattevæsnet. Og mænd, der bor øst for Storebælt, snyder signifikant mere end i andre egne af landet. Mænd i Nord- og Midtjylland snyder mindst.Det viser en undersøgelse fra SKAT. Undersøgelsen viser, hvor mange danskerne, der snyder eller laver fejl i skatteopgørelsen.

Fra 1. juli 2009 findes der kun én type næringsbrev. Alle hidtidige næringsbrevstyper, dvs. fødevarebutik, fødevareengros og restauration, lægges sammen til ét fødevarenæringsbrev, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder.

Næsten 2,3 millioner danskere har allerede fået udbetalt deres SP-ordning. Det er langt flere end forventet, og det har sat ATP på hårdt arbejde!

Mange pokerspillere har ikke helt styr på skattereglerne og "glemmer" ofte at selvangive skattepligtige gevinster. Ifølge SKAT har 30 pokerspillere til sammen glemt at selvangive 20 millioner kroner.

Alt for mange, der handler udenlandske aktier på internettet, får ikke selvangivet korrekt. SKAT har derfor fokus på folk, der handler aktier på udenlandske internetbørser. Det har medført skatteforhøjelser på i alt 46 millioner kroner for 2007, hvilket giver skatteindbetalinger på 22 millioner kroner.

Fra den 12. oktober 2009 kan danskerne vælge at få EU nummerplader ved registrering af køretøjer. Ordningen er frivillig, dvs. at man stadig kan vælge de almindelige, velkendte nummerplader. Vælger du en EU nummerplade, får du fra oktober et EU flag og et hologram i venstre side af nummerpladerne.

Det kan være fristende at slå til, når du falder over nogle ekstra billige flybilletter på internettet, men for at undgå eventuelle frustrationer, er det en god ide at være opmærksom, inden du trykker på bestil. Sørg for at læse aftalevilkårene for flyrejsen grundigt igennem, før du booker billetten. Se især efter med om det er muligt at afbestille og/eller ændre billetten.

Hvis en virksomhed går konkurs vil der fremover være flere penge til at dække medarbejdernes tab af løn. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har besluttet at hæve udbetalingsloftet for Lønmodtagernes Garantifond (LG) fra 110.000,- kr. til 160.000 kr.

Folketinget har netop vedtaget at ændre adoptionsloven, så kvinder, der lever i registreret partnerskab kan give sin partner lov til at stedbarnsadoptere barnet. Loven gælder fra 1. juli 2009.

Fra onsdag den 1. juli 2009 kan SU køn søges på internettet. Statens Uddannelsesstøtte har digitaliseret ansøgningsprocessen i selvbetjeningssystemet minSU. Det er ikke muligt at ansøge skriftligt længere.

Fra 1. juli 2009 hæfter forældre med op til 7.500 kr. for skader, som deres hjemmeboende børn under 18 år er skyld i.

Sommeren er over os, og mange arbejder i meget varme kontorer og butikslokaler, men kan det blive så varmt, at medarbejdere kan få lov til at gå hjem?

Du har 14 dages fortrydelse, når du handler på en internetauktion, også selv om sælgeren er en privat person. Det blev for nylig slået fast i en dom, som Forbrugerombudsmanden havde anlagt mod internetauktionsfirmaet QXL.

Det har været alt for dyrt at bruge sin mobiltelefon i udlandet. Det sætter Europa Parlamentet nu en stopper for ved at indføre et prisloft på mobilopkald, sms- og datatjenester fra 1. juli 2009.

Hvert år får en del danskere problemer med deres bil undervejs på bilferien. Husk derfor som minimum at have den originale registreringsattest samt det røde forsikringskort med.

I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 har folketinget besluttet at ændre bilbeskatningen. Fremover beskattes dieselbiler uden partikelfilter hårdere, og nye varebiler beskattes efter brændstofforbrug.

Fra 1. januar 2008 kom der nye regler for den offentlige sygeforsikring. Alligevel har hver fjerde dansker stadig ikke styr på reglerne. Det viser en undersøgelse fra Forsikring & Pension.

Fra mandag den 22. juni tjekker LO's Jobpatrulje unge fritidsjobberes arbejdsvilkår. Jobpatruljen regner med at gennemføre 3000 interveiws sommeren over.

Spar penge ved at betale din restskat op til 40.000 kr. senest 1. juli 2009. Betaler du efter 1. juli, skal du betale et tillæg på syv procent.

Forbrugerombudsmanden har meldt 8 bredbåndsselskaber til politiet. Selskaberne har mangelfuld information om prissætningen af deres bredbåndsabonnementer.

SKAT tjekker i øjeblikket om bygge- og IT-brancherne overholder reglerne for personalegoder som f.eks. fri bil, fri bolig, gaver/gavekort og rejser.

Hvis du ikke er i stand til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, kan du søge om at få gældssanering. Det forudsættes, at en gældssanering skal føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.

Fra den 1. maj 2009 bliver Bil-, Person- og Andelsboligbogen en del af Tinglysningsretten i Hobro.

Udvalget om Hasardspil, der blev nedsat af justitsministeren i juni 2007, har udarbejdet en betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform. Baggrunden er, at der de senere år har været en stadigt stigende interesse for at spille blandt andet poker.

Domstolene afslutter flere sager end nogensinde. På kun ét år er byretterne tilbage i højeste gear med højere aktivitet end før reformen. Men sagsbehandlingstiderne er alt for lange.

En arbejdsgruppe bestående af retsmæglere har udarbejdet et sæt etiske retningslinjer, som skal gælde for de advokater og domstolsjurister, der fungerer som retsmæglere.

Landsretten har stadfæstet en kendelse fra fogedretten, der afviste en sag om hvorvidt et forlig kan tvangsfuldbyrdes via e-mail. Ifølge kendelsen skal alle udenretlige forlig tiltrædes skriftligt af debitor – uanset om debitor er repræsenteret ved advokat, som tiltræder forliget pr. e-mail.

Østre Landsret har afsagt dom i sager om værdien af andelsboliger i ejendomme, hvori Københavns Kommune havde lyst deklaration vedrørende fortjeneste ved videresalg af andelsboliger opført med kommunalt tilskud.
Sagerne drejede sig om to andelskøberes krav mod sælgerne om tilbagebetaling af overpris og om eventuelt erstatningsansvar over for bl.a. foreningens revisor.

Vestre Landsret har efter 51 retsmøder afsagt anke¬dom i straffesagen mod en af de tiltalte i Tvind-sagen. I Retten i Ringkøbing blev syv af de dengang otte tiltalte frifundet, mens en af de tiltalte blev idømt en betinget dom på 1 års fængsel for 2 underslæbsforhold.

2008 sluttede med et rekordstort antal konkurser og tvangsauktioner. Den finansielle krise sætter også sine spor på iværksættertrangen.

Satserne for børne- og ægtefællebidrag er ændret per 1. januar 2009.

Retssal.dk og Second Opinion Opinion tilbyder i samarbejde med Familieadvokaten.dk, at du kan bestille juridiske dokumenter, der sendes til dig med posten eller e-mail, og som er lige til at udfylde. Prisen er mellem 150 og 500 kroner.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil senere i denne folketingssamling fremsætte et nyt lovforslag, der skal modernisere selskabsloven. Det sker på baggrund af en ny betænkning fra Udvalget til Modernisering af Selskabsretten. Udvalget kommer med forslag til en helt ny selskabslov.

Justitsministeren har netop sendt et udkast til lovforslag om dommeres fremtræden i retsmøder i høring. I lovforslaget foreslås det, at dommere i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse af dommerens eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller af dommerens personlige holdning til et religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt.

Når du køber din rejse på internettet, kan du ofte gøre et godt køb. Men du skal være opmærksom på, at du ikke er dækket af de forbrugerbeskyttende paragraffer, der normalt giver dig bl.a. fortrydelsesret.

På blot 1 år er antallet af domme hvor der idømmes samfundstjeneste faldet med 20 procent. Politi- og retsreformen er en del af forklaringen på udviklingen, mener Justistsministeriets Forskingsenhed.

Ny rapport viser, at danske domstole er de billigste i Norden. Samtidig har Danmark få udnævnte dommere i forhold til øvrige lande i Europa.

Den højt profilerede Junckers sag, der startede i august i Sø- og Handelsretten er blevet afvist. Efter gennemgang af sagen mente retten ikke, at den havde kompetence til at påkende spørgsmål om overtrædelse af de advokatetiske regler. Endvidere fandt retten ikke, at der var grundlag for at pålægge advokat at betale erstatning, da der ikke var dokumenteret årsagssammenhæng og tab.

Det sjællandske busselskab Movia er så træt af dårlige betalere, at de får hjælp af SKAT til at inddrive busbøder. I 2007 indkasserede Movia tæt på 300.000 kroner fra passager, der ellers hårdnakket havde nægtet at betale deres kontrolafgift. En lovændring har nemlig gjort det muligt for SKAT at inddrive bøder hos skyldnere.

Østre Landsret underkender Byretten i Svendborg i en sag om sejlads ved kyster. Det betyder, at Politiet har ret til at udstikke de regler, der kan give bøder til førere af bl.a. speedbåde, hvis de har planet – dvs. at bådens skrog har løftet sig over vandoverfladen.

Danskernes tolerancetærskel er for nedadgående. Vi finder os i mindre og mindre, hvilket har resulteret i et veritabelt boom af civile søgsmål mod kommuner, hospitaler, arbejdspladser og andre, der har overtrådt grænsen og forårsaget en eller anden form for skade, der kan søges erstatning for.

Vestre Landsret har slået fast, at en arbejdsgiver hæftede for en parkeringsbøde, som en medarbejder fik for parkering af sin firmabil, selv om medarbejderen selv ifølge sin ansættelseskontrakt skulle betale for eventuelle bøder ved kørsel i firmabilen.

Retten i Svendborg idømte en mand 8 års fængsel – det var et år for meget indrømmer retsformanden.

Bør danske advokater udstyres med id-kort efter uheldig episode i Aalborg?
 I denne uge startede den højt profilerede Junckers retssag i Sø & Handelsretten. Erhvervsadvokaten N.E. Nielsen fra advokatfirmaet Bech-Bruun modtog i 2006 en stævning fra den århusianske byggematador Mogens de Linde og stolefabrikant Lorentz Jørgensen fra Sorø.

Københavns politi har sigtet 2 virksomheder for bedrageri ifølge straffelovens paragraf 279. Virksomhederne har solgt annoncer, der ikke har den lovede virkning.

”Tyske priser – dansk garanti”. Sådan lød detailvirksomheden Fleggaards reklamespot på tv. Garantien dækkede imidlertid kun over den 2-årige reklamationsret, som en kunde altid er sikret efter den danske lovgivning. Fleggaard har nu skiftet udtrykket ”dansk garanti” ud med ”danske vilkår”.

En ændring af aktieselskabsloven gør det muligt at fravælge vurderingsmandsudtalelsen med vederlagserklæring, hvis aktionærerne er enige herom. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.
|