Aktuelle nyheder

Gratis retshjælp
læs mere

Fradrag og skattegrænser for 2010
læs mere

Beløbsgrænse for skattefri julegaver
læs mere

Ny lov om sygefravær
læs mere

Bil-, Person- og Andelsboligbogen
læs mere

Flere penge til lønmodtagere ved konkurs
læs mere

Online tilbud

Standardformularer fra Familieadvokaten.dk fra pris 150,- pr. stk.
læs mere

Mere end 75 standardformularer på abonnement til kun 1.500 kr. om året inklusiv moms
læs mere

Dagens spørgsmål

Er det lovligt at ernære sig selv ved prostitution?

Ja
Nej

Online lovsamling

06/08-2009

Ny digital gør-det-selv tinglysning

Fra 8. september 2009 kan borgere og virksomheder tinglyse digitalt. I første omgang er det kun fast ejendom, der kan tinglyses digitalt, men senere følger digitaliseringen af rettigheder i Bil-, Person- og Andelsboligbogen. De gamle tingbøger og papirdokumenter bliver erstattet af et nyt tidsbesparende elektronisk system.

Fremover skal man tinglyse dokumenter på www.tinglysning.dk. For at kunne tinglyse digitalt SKAL man anvende en digital signatur.


Hurtigere tinglysning
I mange tilfælde vil borgere og virksomheder kunne få løst tinglysningsopgaver hurtigere. Mange tinglysninger kan foretages på få minutter, hvor det tidligere kunne tage op til ti dage. Der vil dog – ligesom i dag – fortsat være komplicerede tinglysninger, som skal løses manuelt og derfor tager længere tid.


Indtil årsskiftet vil der desuden være en indkøringsperiode, der kan betyde længere sagsbehandlingstider end normalt.


Direkte tinglysning via internettet
På www.tinglysning.dk kan man fra 8. september udfylde tinglysningsdokumenterne, signere dem med din digitale signatur og få umiddelbar respons fra systemet på tinglysningen. Arbejder du professionelt med tinglysning, er det eneste, det kræver, adgang til internettet og en digital signatur. Har du ikke en digital signatur, kan du oprette en via www.danid.dk.


Professionel hjælp kan ofte være nødvendig
Det er vigtigt at huske på, at tinglysning også i fremtiden vil være en vanskelig juridisk proces, som ikke umiddelbart bliver nemmere af, at processen bliver digital. Hvis du er privatperson og for eksempel tidligere har benyttet dig af professionel hjælp til tinglysning, kan det ofte også fremover være en fordel at få en professionel rådgiver til at hjælpe. Du kan også give fuldmagt til, at for eksempel din advokat eller bankrådgiver signerer tinglysningsdokumenterne digitalt på dine vegne.


Som privat person vil man dog nemt selv kunne finde oplysninger om din egen ejendom på www.tinglysning.dk. Brugerne af tinglysning.dk har mulighed for at udføre følgende handlinger:

• Oprette og indsende anmeldelser med henblik på tinglysning.
• Fremsøge oplysninger på egne og andres ejendomme. (Senere også biler, andelsboliger og personlige forhold)
• Undersøge status på indsendte anmeldelser og se svar på om tinglysning har fundet sted, anmeldelsen er til manuel behandling eller eventuelt er afvist.


Det forudsættes således, at brugeren selv besidder den faglige viden i forhold til hvilke betingelser der skal være opfyldt for at en anmeldelse godkendes med tinglysning. (Afgivelse af korrekte oplysninger, bilagsdokumentation mv.)


Fra byretterne til Tinglysningsretten
Håndteringen af hele tinglysningsområdet vil fremover være samlet i den nyetablerede Tinglysningsret i Hobro. Al tinglysning vil fra 8. september 2009 foregå digitalt herfra, og der vil ikke længere foregå tinglysning ved byretterne.


Vejledning i digital tinglysning


Klik her og læs mere om tinglysningsprojektet


Standard formularer

Standardformularer til fast lav pris - 125 kr. inklusiv moms
Læs mere

Ejendom i Tyrkiet

Køb og salg af fast ejendom i Tyrkiet.
Læs mere

Advokat salærer

Fokus på advokaters salærer.
Læs mere

Nyhedsbrev

Navn

Email

Tilmeld Afmeld