Ægtepagter, Tinglysning af

Blandt de væsentligste forudsætninger for brug af ægtepagter er tinglysning. Nedenstående gennemgang tager udgangspunkt i de væsentligste problemer dette giver, og kan derfor ikke anses for udtømmende. Ved konkret anvendelse af reglerne kan det kun anbefales at søge advokatbistand.

Af Lars Bjørknæs

1. Generelt
2. Krav på tinglysning
3. Tinglysningens eksterne retsvirkning
4. Princippet om offentlighed
5. Utinglyste ægtepagter

1. Generelt
En i praksis særdeles væsentlig forudsætning for brug er ægtepagter er, at de bliver tinglyst. Et forhold som bl.a. fremgår af Retsvirkningslovens §37:
Ægtepagt må for at blive gyldig tinglyses i personbogen jf. kapitel 6.

Formålet med tinglysning er todelt. For det første at sørge for, at det kun er den tinglyste ægtepagt som finder anvendelse mellem parterne. På tilsvarende måde skal andre såsom kreditorer og omsætningserhververe, reelt først respektere ægtepagten når den er tinglyst.

2. Krav på tinglysning
Begge ægtefæller kan ensidigt kræve, at der skal ske tinglysning af en gyldigt indgået ægtepagt. Princippet følger af Retsvirkningslovens §49:
Enhver af ægtefællerne har ret til at begære ægtepagten tinglyst i personbogen.

I realiteten er det uden betydning, om ægtepagten tinglyses af ægtefællerne sammen eller hver for sig.

3. Tinglysningens eksterne retsvirkning
I kraft af det nære interessefællesskab som der er mellem ægtefæller, vil det være nærliggende at forsøge at skjule værdier for specielt kreditorer. Eksempelvis ved at overføre værdier fra den en insolvent ægtefælle til en solvent.
Udgangspunktet er dog, at også kreditorer og andre omsætningserhververe skal acceptere indholdet af en ægtepagt – uanset hvorfor den er blevet oprettet. Dog først fra det tidspunkt, hvor der sker indlevering af en gyldig ægtepagt til en tinglysning, som bliver gennemført. Der er dog en lang række undtagelser til dette princip, hvoraf det i praksis væsentligste må antages at være egentlige proformadispositioner. Eksempelvis hvor en ægtefælle får overdraget et formuegode ved tinglysning, som denne umuligt kan administrere eller betale omkostningerne til selv.

4. Tidspunktets betydning
Efter Retsvirkningslovens §28 gælder en grundregel om, at en ægtepagt først er at anse for tinglyst når den er indført i Personbogen. Dog regnes dens retsvirkninger for gyldige allerede fra dens tinglysning.
Eksempel:Ægtefællerne M og H anmelder gyldigt deres ægtepagt til tinglysning den 1. januar 2003. Men grundet fejl hos Tinglysningskontoret bliver den først indført i Personbogen den 1. marts 2003, hvilket medfører et krav fra kreditoren K. Han gør sit krav gældende den 1. februar 2003, og kræver derfor ægtepagtens indhold uden retsvirkning for ham, da det ikke var tinglyst 1. februar. I denne forbindelse er det uden betydning hvornår retsvirkningen opnås, da ægtepagten er indleveret til tinglysning inden den 1. februar 2003.

4. Princippet om offentlighed
I såvel juridisk teori som praksis har det været diskuteret, hvornår og hvordan andre end ægtefællerne kan få oplyst indholdet af en ægtepagt. Denne diskussion må antages at være afsluttet med en kendelse fra 1997, hvor Vestre Landsret skulle tage stilling til, om Amtssparekassen Fyn kunne få indsigt i de dokumenter som knyttede sig til en ægtepagt hos et ægtepar, hvor manden i kraft af et I/S havde økonomiske forpligtelser overfor banken. Byretten afslog begæringen ud fra en – i øvrigt forståelig – argumentation om, at banken ikke havde retlig interesse på det fremlagte grundlag. En afgørelse som blev ændret af Landsretten som i stedet fastslog, at alle kan få adgang til indholdet af tinglyste ægtepagter.
Med dommen må spørgsmålet anses for afklaret, hvorefter der reelt ikke stilles nogle krav til udenforstående adgang til indholdet af tinglyste ægtepagter.

5. Utinglyste ægtepagter
Er en ægtepagt ikke tinglyst, vil den dog efter omstændighederne kunne opnå retsvirkning, hvis den tinglyses inden død/separation/skilsmisse. Eksempelvis hvor ægtefællerne M og H har glemt at tinglyse deres ægtepagt, og M et par dage inden han begærer separation beslutter sig for ensidigt at tinglyse den. Domspraksis har tidligere statueret, at en sådan egenhændig tinglysning er fuldt tilfredsstillende, uanset hvor tæt den sker på samlivsophævelse.