Retssal.dk

Gratis retshj�lp

2010-02-19

N�r privatpersoner ops�ger Advokatvagten, kan de forblive helt anonyme. Der bliver ikke taget referat eller udarbejdet en sagsmappe. Der er tale om en samtale, hvor en advokat kan give professionelle r�d om et bestemt sp�rgsm�l. Der er ingen gr�nser for, hvilke sp�rgsm�l Advokatvagten besk�ftiger sig med, men det er typisk sp�rgsm�l vedr�rende skilsmisse, for�ldremyndighed, fast ejendom, arv og erstatning.

Det er en god ide at medbringe papirer, der vedr�rer dit sp�rgsm�l. Det hj�lper advokaten til at f� et hurtigere overblik.

Her kan du se Advokatsamfundets opdaterede liste over hvor i landet du kan ops�ge en Advokatvagt eller en Retshj�lp

Fradrag og skattegr�nser for 2010

2009-12-15

P� grund af skattelettelserne har regeringen valgt at lade en del fradrag f.eks. befordringsfradraget forblive u�ndret i 2010.

Fradrag og skattegr�nser for 2010:

* Multimediebeskatning
De gamle regler om beskatning af fri telefon, fri pc og fri datakommunikation erstattes af en ny skat, som samler alle multimedier under sig; nemlig telefon, internet og pc. Det betyder at alle, der har privat r�dighed over en computer, og/eller privat adgang til og brug af internet eller en telefon, der er betalt af virksomheden, som udgangspunkt beskattes af 3.000 kr.

Skatten vil blive trukket af arbejdsgiveren i forbindelse med, at han indeholder skat af l�nindkomsten. Men det vil ikke automatisk komme med p� forskudsopg�relsen for 2010. Du skal alts� selv oplyse det her, hvis du vil undg� eventuel restskat.

Satser, bel�bsgr�nser og taloversigter

Hovedtr�k i personbeskatningen 2010

Forskudsskatten 2010 - om forskudsopg�relse, eskattekort, indt�gter og fradrag

Wiki om personalegoder

Kilder: Skatteministeriet, SKAT.

Bel�bsgr�nse for skattefri julegaver

2009-11-09

Det er en gammel praksis, at man ikke beskatter gaver givet i forbindelse med jul og nyt�r, hvis markedsv�rdien ikke overskrider den fastsatte sats. Dette bel�b blev h�vet fra 500 kroner pr. medarbejder i 2008.

Bel�bet g�lder ogs� s�kaldte lejlighedsgaver fra arbejdsgiveren i forbindelse med f.eks. f�dselsdag og bryllup.

Kilde: SKAT

SKAT kontrollerer nybyggede huse

2009-10-27

SKAT kontrollerer hvert �r, om kommunens oplysninger er korrekte og om husejerne f�r betalt den skat, de skal. En tredjedel af de 5.000 ejendomme, der blev kontrolleret, viste sig at v�re f�rdigbyggede. Det betyder, at der n�ste �r skal betales 25 mio. kr. mere i ejendomsv�rdiskat, end ejerne selv har anmeldt.

SKAT gennemg�r hvert �r uafsluttede byggesager for at se, om ejeren allerede er flyttet ind i ejendommen. Dels ved at se, om der er nogen tilmeldt adressen, men ogs� ved at tage p� kontrolbes�g.

Ejere af nybyggeri skal i henhold til Bygningsreglementet f�rdigmelde et byggeri til kommunen, n�r det er afsluttet. SKAT skal ved hver vurdering pr. 1. oktober vurdere, om en nybygning er f�rdigbygget p� dette tidspunkt. En ejendom vurderes som f�rdigbygget, n�r den kan anvendes som bolig.

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2009 sendes ud til boligejerne i marts 2010.

Vil du vide mere
Ejendomsv�rdiskatten 2009
Hvad er ejendomsskat

Kilde: SKAT

Ny lov om sygefrav�r

2009-10-05

Hvis en medarbejder bliver langtidssyg, er der ikke kun bekymringer om sygdommen at k�mpe i mod. De mister ogs� kontakten med kollegerne p� jobbet, f�lelsen af at udf�re et job og ikke mindst g�r langt de fleste ned i l�n, hvilket p� sigt kan have store konsekvenser for den enkelte. Arbejdsgiveren mister desuden en vigtig kompetence. Fremover skal en aktiv og tidlig indsats fastholde den ansatte p� arbejdsmarkedet og give f�rre langstrakte sygemeldinger.

Senest efter 4 ugers sygefrav�r skal arbejdsgiveren have en samtale med den ansatte. Her fasts�ttes det om, hvorn�r og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage til jobbet.

Den nye lov bygger ogs� p�, at kommunerne med en aktiv indsats kan hj�lpe syge med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Inden udgangen af den 8. sygeuge skal kommunen tage kontakt til arbejdspladsen og indg� i en dialog om arbejdspladsens mulighed for at tage den syge helt eller gradvist tilbage.

Den sygemeldte kan desuden selv anmode arbejdspladsen om en fastholdelsesplan, hvis vedkommende ikke forventer at v�re tilbage p� arbejdspladsen inden for 8 uger.

Der indf�res en ny l�geerkl�ring, den s�kaldte mulighedserkl�ring, der skal afd�kke mulighederne for, at den syge medarbejder hurtigere kan komme helt eller delvist tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserkl�ringen udarbejdet n�r som helst i et l�ngere sygeforl�b, men ogs� ved gentagne korte sygeforl�b. Arbejdstageren har pligt til at deltage i denne mulighedserkl�ring. Mulighedserkl�ringen betales af arbejdsgiveren. Hvis den sygemeldte uden rimelig grund ikke deltager i mulighedserkl�ringen frafalder retten til sygedagpenge. Den "gamle" l�geerkl�ringen udfases ikke. Arbejdsgivere kan fortsat kr�ve en l�geerkl�ring fra den ansatte.

Vil du vide mere
Lov om styrket besk�ftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.

Bekendtg�relse om lov om aktiv besk�ftigelsesindsats

Sygefrav�r - en f�lles udfordring. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefrav�ret

Konklusionspapir om handlingsplanen om sygefrav�r

RaskSnak.dk - samtaler om sygefrav�r p� offentlige arbejdspladser

Kilde: Besk�ftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet

Ny vejledning om b�rnesagkyndige unders�gelser

2009-09-29

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Dansk Psykolog Forening og erstatter den tidligere vejledning nr. 9013 om b�rnesagkyndige unders�gelser.

Vejledningen har til form�l at skabe ensartede og kvalitativt gode b�rnesagkyndige unders�gelser, hvad enten de udarbejdes i statsforvaltningerne eller retterne. Vejledningen er derfor en sammenskrivning af den tidligere vejledning til statsforvaltningerne og af Dansk Psykolog Forenings vejledende retningslinjer for b�rnesagkyndige unders�gelser og erkl�ringer i for�ldremyndigheds- og samv�rssager fra 2007 (3. reviderede udgave). Statsforvaltningerne har hidtil anvendt vejledningen rettet mod statsforvaltningerne, mens retterne i deres arbejde i stor udstr�kning har anvendt Dansk Psykolog Forenings vejledende retningslinjer.

Vejledningen indeholder bl.a. en kort gennemgang af lovgrundlaget for b�rnesagkyndige unders�gelser og vejledende retningslinjer for, hvordan en b�rnesagkyndig unders�gelse b�r tilrettel�gges myndigheder og fagpersoner. Den indeholder ogs� en generel beskrivelse af b�rnesagkyndige unders�gelsers indhold og omfang. Sidst i vejledningen er en r�kke mere formelle krav og procedurer gennemg�et.

Vejledning om b�rnesagkyndige unders�gelser (VEJ nr. 9735 af 18.09.2009)

Kilde: Retsinformation

Bil-, Person- og Andelsboligbogen

2009-09-15

Hvis du skal s�ge oplysninger i det Centrale Tinglysningssystem skal du ans�ge om at f� et login. Det sker ved at rette henvendelse til Tinglysningsretten i Hobro. Det koster pt. 30,- kroner per foresp�rgsel (aktuel og historisk). En uofficiel tingbogsattest koster 150,. kroner, mens en officiel koster 175,- kroner.

Klik her og l�s mere om brugen af tingbogens elektroniske foresp�rgselsprogram (Det Centrale Tinglysningssystem)

Hvis du skal s�ge oplysninger i det nye digitale tinglysningssystem tinglysning.dk (pt. kun fast ejendom) skal du have en digital signatur. Hvis du ikke allerede har en digital signatur kan du bestille en hos www.danid.dk. Hvis du bruger tinglysning.dk professionelt skal du have en medarbejdersignatur, der er knyttet til virksomhedens CVR nummer.

Priser for at s�ge og anmelde en ny tinglysning er de samme som i Det Centrale Tinglysningssystem.

Klik her og se Vejledning om tinglysning.dk

Klik her og se Bekendtg�relse om tinglysning i tingbogen(fast ejendom)

Bilbogen
Bilbogen er et centralt register, hvor kreditorer kan registrere deres rettigheder over motork�ret�jer. Grundafgift for en tinglysning i Bilbogen er kr. 1.400,-

Personbogen
Personbogen er et centralt register, hvor �gtepagter, v�rgem�l, virksomhedspant, h�stpant bliver registreret. Grundafgift for tinglysning i Personbogen er kr. 1.400,-

Andelsboligbogen
Andelsboligbogen er et centralt register, hvor kreditorer kan registrere deres rettigheder over andele i andelsboligforeninger og aktier og anparter i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Grundafgiften for en tinglysning i Andelsboligbogen er kr. 1.400,-

Klik her og se Tinglysningsafgiftsvejledning

Klik her og se hvad det koster at tinglyse?

Kilde: Domstol.dk, SKAT, Retsinformation

Husk at l�se d�ren!

2009-09-07

Hvis du glemmer at l�se d�ren til hus eller lejlighed, kan du ikke f� erstatning for tab af f.eks. kontanter, smykker og frim�rkesamlinger. Det faktureres nemlig som simpelt tyveri. Havde d�ren v�ret l�st havde der v�ret tale om indbrud, og i det tilf�lde havde forsikringen d�kket de stj�lne genstande.

N�r tyven uden at bryde en d�r eller et vindue op kan f� adgang til et hjem, er der tale om simpelt tyveri, og s� d�kker forsikringen ikke tab af bl.a. kontanter og smykker. Det faktum at en d�r eller vindue har st�et �bent anset som v�rende uagtsomt. Vinduer og d�re skal v�re forsvarligt afl�st og aflukket.

Bliver fjernsynet eller computeren stj�let, d�kker indboforsikringen h�jst 10 procent af den samlede forsikringssum.

Klik her og l�s hele kendelsen fra Anken�vnet for Forsikring

Kilde: Anken�vnet for Forsikring

Bilforhandlere vinder flest ankesager

2009-08-18

Anken�vnet for biler har afgjort 58 sager om tvist. Klageren fik helt eller delvist medhold i 33% af afg�relserne, bilforhandlerne fik ret i 45% af sagerne, mens 22% - eller hver 4. sag - blev afvist. Mange tvister er blevet afgjort inden en egentlig n�vnsbehandling og figurerer derfor ikke i statistikken.

Alle de sager, som Anken�vn for biler har behandlet, kan ses p� www.bilklage.dk

Om Anken�vn for biler
Anken�vn for biler er et anken�vn for bilejere. N�vnet behandler sager om tvister mellem bilforhandler og k�bere. N�vnet er etableret af FDM. N�vnet tager kun imod klager via internettet og kun tvister i forbindelse med bilk�b af for mere end kr. 100.000,- eller v�rksteds/serviceregning for mere end kr. 1.500,-

Det koster 500,- kroner i depositum at indgive en skriftlig. Det tager i gennemsnit 1� m�ned at behandle en sag. En afg�relse i Anken�vn for biler udelukker ikke en sag fortsat kan indbringes for domstolene.

Klik her for at se hvordan du indbringer en sag for Anken�vn for biler

Skoletid = for mange ulykker

2009-08-11

De danske kommuner har ikke pligt til at have forsikringer, der d�kker skader, der er opst�et i skoletiden. Hvis kommunen har en ulykkesforsikring, er der ofte ringe d�kning. Og forsikringen d�kker kun skader, der er opst�et i skoletiden.

Hvis idr�tstimen ender i en invaliderende kn�skade, er der derfor ofte ingen erstatning at hente, hvis barnet ikke har en b�rneulykkesforsikring. Mindst hver tredje familie har ikke k�bt s�dan en forsikring. Det er ikke tilstr�kkeligt at familien har en familieforsikring. Den d�kker nemlig kun familiens indbo og de skader, b�rn forvolder p� andre.

G� familiens forsikringer igennem og v�r sikker p�, at b�rnene er ordentligt forsikrede. B�rneulykkesforsikringen best�r af en invaliditetsd�kning, der d�kker varige men samt en begravelsesd�kning i tilf�lde af d�d. Tandskaded�kning kan v�re med i forsikringen, men det kan ogs� v�re en ekstra d�kning, der skal tilk�bes.

Kilde: Forsikringsoplysningen

Flere nyheder om samme emne
For�ldre skal betale b�rns skader

Betaling af restskat

2009-08-10

Fristen for at betale restskat uden at skulle betale et till�g var 1. juli. Hvis du skylder f�rre end 17.700 kroner bliver din restskat indregnet i forskudsskatten for 2010. Dog med et till�g p� 7%. Skylder du mere, skal du betale bel�bet + et till�g p� 7% tilbage. Bel�bet betales af i 3 rater, der er forfaldne 21. september, 20. oktober og 20. november 2009. Du kan ogs� v�lge at betale bel�b over 17.700 kroner p� 1 gang. Det bel�b, du skal betale, fremg�r af din �rsopg�relse.

SKAT er i f�rd med at sende girokort ud. Hvis du har fravalgt at f� �rsopg�relsen p� papir, f�r du heller ikke tilsendt girokort. Husk derfor at g� ind i din TastSelv Skattemappe og se rater og betalingsdatoer. Betal via netbank eller et blankt girokort. SKATs girokonto er 7540531. Husk at angive cpr-nr. samt indkomst�r. Endvidere er det ogs� muligt at indbetale restskat direkte p� alle landets skattecentre.

L�s mere i pjecen Restskat

Ny digital g�r-det-selv tinglysning

2009-08-06

Fremover skal man tinglyse dokumenter p� www.tinglysning.dk. For at kunne tinglyse digitalt SKAL man anvende en digital signatur.

Hurtigere tinglysning
I mange tilf�lde vil borgere og virksomheder kunne f� l�st tinglysningsopgaver hurtigere. Mange tinglysninger kan foretages p� f� minutter, hvor det tidligere kunne tage op til ti dage. Der vil dog � ligesom i dag � fortsat v�re komplicerede tinglysninger, som skal l�ses manuelt og derfor tager l�ngere tid.

Indtil �rsskiftet vil der desuden v�re en indk�ringsperiode, der kan betyde l�ngere sagsbehandlingstider end normalt.

Direkte tinglysning via internettet
P� www.tinglysning.dk kan man fra 8. september udfylde tinglysningsdokumenterne, signere dem med din digitale signatur og f� umiddelbar respons fra systemet p� tinglysningen. Arbejder du professionelt med tinglysning, er det eneste, det kr�ver, adgang til internettet og en digital signatur. Har du ikke en digital signatur, kan du oprette en via www.danid.dk.

Professionel hj�lp kan ofte v�re n�dvendig
Det er vigtigt at huske p�, at tinglysning ogs� i fremtiden vil v�re en vanskelig juridisk proces, som ikke umiddelbart bliver nemmere af, at processen bliver digital. Hvis du er privatperson og for eksempel tidligere har benyttet dig af professionel hj�lp til tinglysning, kan det ofte ogs� fremover v�re en fordel at f� en professionel r�dgiver til at hj�lpe. Du kan ogs� give fuldmagt til, at for eksempel din advokat eller bankr�dgiver signerer tinglysningsdokumenterne digitalt p� dine vegne.

Som privat person vil man dog nemt selv kunne finde oplysninger om din egen ejendom p� www.tinglysning.dk. Brugerne af tinglysning.dk har mulighed for at udf�re f�lgende handlinger:

� Oprette og indsende anmeldelser med henblik p� tinglysning.
� Frems�ge oplysninger p� egne og andres ejendomme. (Senere ogs� biler, andelsboliger og personlige forhold)
� Unders�ge status p� indsendte anmeldelser og se svar p� om tinglysning har fundet sted, anmeldelsen er til manuel behandling eller eventuelt er afvist.

Det foruds�ttes s�ledes, at brugeren selv besidder den faglige viden i forhold til hvilke betingelser der skal v�re opfyldt for at en anmeldelse godkendes med tinglysning. (Afgivelse af korrekte oplysninger, bilagsdokumentation mv.)

Fra byretterne til Tinglysningsretten
H�ndteringen af hele tinglysningsomr�det vil fremover v�re samlet i den nyetablerede Tinglysningsret i Hobro. Al tinglysning vil fra 8. september 2009 foreg� digitalt herfra, og der vil ikke l�ngere foreg� tinglysning ved byretterne.

Vejledning i digital tinglysning

Klik her og l�s mere om tinglysningsprojektet

Flere gebyrer p� telemarkedet

2009-08-04

Det kan v�re sv�rt at overskue pris og �vrige vilk�r, s� IT- og Telestyrelsen har udarbejdet en prispjece, der j�vnligt opdateres. Prispjecen indeholder en oversigt over de billigste abonnementer inden for mobiltelefoni, fastnettelefoni, bredb�nd, bredb�ndstelefoni og mobilt bredb�nd.

Pjecen indeholder ogs� information om de nye regler for brug af mobiltelefon i udlandet. L�s mere om dette i artiklen prisdyk p� mobilpriser i udlandet.

Klik her for nyeste udgave af prispjecen Hallo, hallo - ved du hvad det koster

Pas p� rejseklubber!

2009-07-29

Rejseklubber i specielt Spanien og Gr�kenland st�r i k� for at rekruttere medlemmer, som risikerer at st� med store huller i privat�konomien. Typisk tilbyder en dansktalende s�lger dig et gratis skrabelod med en gevinst p�, som du vil f�, hvis du bare f�lger med s�lgeren. Herefter viser det sig, at s�lgeren vil have dig til at melde dig ind i en rejseklub, hvor du f�r rabatter p� rejser og hotelophold. For at f� adgang til rabatterne skal du bare skrive under p� en mange�rig kontrakt og betale op til 100.000 kroner. Typisk lover s�lgeren dig en masse ting p� m�det, som ikke st�r skrevet i den kontrakt, som du skal skrive under p�, og i mange tilf�lde bliver l�fterne ikke indfriet.

Forbruger Europa frar�der at skrive under p� en kontrakt, for den er l�st grundigt igennem. Kontakten skal pr�cist angive, hvad man f�r ud af at v�re medlem, hvad det koster og ogs� om den kan opsiges. S�lgeren har muligvis fortalt hvad kontrakten indeholder, men alt skal st� sort p� hvid, ellers kan det blive sv�rt og endog umuligt at opsige kontrakten og f� penge fra eventuelt depositum tilbage.

Gode r�d om rejseklubber
� Lad ikke s�lger presse dig til at skrive under p� stedet. Tag p� trods af den festlige stemning, gaverne, og alkoholen, kontrakten med hjem og l�s den grundigt igennem, inden du beslutter dig.
� Undlad at skrive under p� en kontrakt medmindre du er helt sikker p�, hvad du skriver under p�.
� Undlad at skrive under p� en kontrakt, der ikke p� skrift giver dig ret til at fortryde.
� Vent med at betale nogen penge til fortrydelsesfristen er udl�bet.

Klik her og l�s mere i Forbruger Europas tema om rejseklubber

Kilde: Forbruger Europa

M�nd snyder mere end kvinder

2009-07-24

Godt 16 procent af alle m�nd med komplicerede skatteforhold snyder eller laver fejl i skat, mens kvinderne kun laver fejl eller snyder i 11 procent af tilf�ldene. Det er 50 procent flere m�nd. Det samme g�lder, n�r der er tale om folk med mere simple indkomstforhold. Her er det dog kun godt seks procent af m�ndene og fire procent af kvinderne, der snyder eller laver fejl. Det skyldes, at skatteopg�relsen for denne gruppe borgere typisk er forholdsvis let at lave.

If�lge SKAT skyldes den markante forskel mellem m�nd og kvinder, at m�nd typisk har mere komplicerede skatteforhold end kvinder. Der er for eksempel flere m�nd, der handler komplicerede v�rdipapirer, og som st�r som ejere af et f�lles sommerhus, der bruges til udlejning.

Unders�gelsen bygger p� en dybdeg�ende kontrol af mere end 10.000 borgere og g�r det lettere at se, hvor der decideret bliver snydt med skatten, og hvor der blot fejles, fordi reglerne er sv�re at forst� og f�lge.

SKAT vil blandt andet bruge unders�gelsen til at m�lrette deres vejledninger til borgerne.

Vil du vide mere
Borgernes efterlevelse af skattereglerne

Kilde: SKAT

Nyt f�lles n�ringsbrev til f�devarevirksomheder

2009-07-20

Der er fremover kun krav om �t n�ringsbrev til forretningsstedet � uanset hvilke aktiviteter der er p� forretningsstedet.

Hvad betyder det for mig?
Hvis virksomhedens n�ringsbrev er registreret i N�ringsbasen, vil den automatisk f� et f�devaren�ringsbrev i stedet. Du kan se, hvordan din virksomhed er registreret p� www.virk.dk/naeringsbasen.

Hvis en restauration �nsker at f� n�ringsbrev efter den 1. juli 2009, skal den ikke som tidligere ans�ge hos politiet (hhv. K�benhavns Kommune), men kan i stedet selv registrere n�ringsbrevet i N�ringsbasen.

Optagelse i N�ringsbasen kan ske via en selvbetjeningsl�sning p� www.virk.dk/naeringsbasen (med en Digital Signatur) eller ved indsendelse af en blanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Blanketten findes p� www.virk.dk/naeringsbasen.

Hvis du �nsker at have �t n�ringsbrev, som d�kker hele din f�devarevirksomhed p� forretningsstedet, skal du ikke foretage dig noget, da dette sker helt automatisk.

Har du flere separate aktiviteter p� forretningsstedet, og �nsker du at bibeholde n�ringsbrev til hver aktivitet, kan du selv oprette forretningsenheder indtil den 31. juli 2009 p� www.virk.dk/naeringsbasen med en Digital Signatur.

Alkoholbevilling
En r�kke af de krav, der tidligere skulle opfyldes for at f� restaurationsn�ringsbrev, skal fremover opfyldes i forbindelse med udstedelse af en alkoholbevilling. Alkoholbevillingen udstedes af kommunen.

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Storm p� SP-udbetaling

2009-07-16

213.000 telefonopkald, 2,4 millioner bes�g p� hjemmesiden og at massivt administrativt pres for at overholde betalingsfristen p� de lovede 3 uger har ATP skullet forholde sig til de seneste 2 m�neder.

Forel�big er der udbetalt 36 milliarder (f�r skat), og ATP forventer, at SP-ordningen vil v�re stort set t�mt, n�r muligheden for at h�ve sin pensionsordning udl�ber med udgangen af �ret. Pt. er formuen i SP-ordningen skrumpet fra 43 mia. til ca. 8.

L�s mere om SP-ordningen p� www.atp.dk

Kilde: ATP

Flere artikler om samme emne
Udbetaling af SP-bidrag

Stor interesse i at h�ve SP-bidraget

Den S�rlige Pensionsordning frigivet

SP-ordning eller ej?

Er gevinster fra pokerspil skattefrit

2009-07-15

SKAT mener, at mange pokerspillere har sv�rt ved at gennemskue b�de skatteregler og hvilke pokersites, der er skattefri, s� nu er der publiceret en pokerguide p� nettet, hvor skatteregler og krav til dokumentation gennemg�s. Se guiden p� www.skat.dk/poker

Skatteregler og pokerspil
Gevinster vundet ved pokerspil er som hovedregel skattepligtig indkomst, men hvis gevinsten er vundet hos en spilleudbyder, der er hjemmeh�rende inden for EU/E�S og spillet er godkendt af en offentlig myndighed i et EU/E�S land, s� er gevinsten fritaget for skat. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af din indkomst.

Det er afg�rende hvorn�r du vinder gevinsten - ikke hvorn�r du h�ver den, eller hvorn�r du overf�rer fra udenlandsk konto.

Gevinsten er skattefri hvis
1. Den er vundet p� et dansk kasino
2. Den er vundet p� et site, hvor udbyderen har egen licens i et EU/E�S-land til at udbyde pokerspil.

F�lgende pokersites er pt. skattefri:
Fortunepoker.com
Mermaidpoker.com
BET24.com
ScandicPoker.com
Partypoker.com
Empirepoke.com
ClassicPoker.com
Ladbrokes.com

Er du i tvivl om, gevinsten fra et bestemt pokersite er skattefri? Kontakt SKAT og ans�g om at f� et bindende svar. Det koster 300 kroner, og du kan sp�rge om flere pokersites i samme ans�gning.

F�r regnskab
SKAT anbefaler, at der f�res regnskab over pokerspil. Opdel i turneringer, cash og onlinepoker og angiv samtidig hvad der er skattefrit og skattepligtigt. Du kan ikke modregne tab i en eventuel gevinst. Gem alle relevante bilag som dokumentation.

I forbindelse med en turnering er det f.eks. en kvittering for betaling af buy in eller deal-delingsdokumentet.

Cash games foreg�r ofte uden dokumentation, s� f�r n�je kasseregnskab med ind- og udbetalinger - helst via et pengeinstitut.

Udbydere af online spil kan maile transaktionslister med bel�b, der er h�vet og sat ind p� alle pokerkonti. Husk at tage h�jde for saldo ved start og slut af �ret.

Kilde: SKAT

Nethandel med udenlandske aktier

2009-07-13

SKAT har fra udenlandske internetb�rser og skattemyndigheder f�et oplysninger om, hvem der handler p� internettet og hvilke papirer, der er handlet. SKAT har efterf�lgende tjekket en r�kke selvangivelser og set, hvem der ikke har selvangivet korrekt. If�lge SKAT er der rigtig mange, der ikke f�lger reglerne. Ejere af aktier skal selv indberette tab og gevinster samt udbytte p� aktier handlet over udenlandske internetb�rser.

Mere end 500 danskere, der handler aktier p� nettet, har modtaget et brev med vejledning om reglerne fra SKAT, der fortsat kontrollerer indberetninger.

I TastSelv p� skat.dk kan man via funktionen Beregn aktier udregne pr�cist, hvad der skal indberettes.

Vil du vide mere
Aktier

Kilde: SKAT

EU-flag p� nummerpladerne fra oktober

2009-07-10

Stort set alle pladetyper kan f�s i en EU version, dog ikke knallertplader, nordiske gr�nseplader og historisk korrekte plader.

Udover EU flaget er der ogs� en hologramstribe p� nummerpladerne. Den skal mindske risikoen for forfalskning af nummerpladen. Den nye hologramstribe bliver kun indf�rt p� EU plader, hvilket vil sige at plader uden EU m�rke ikke �ndres.

De nye EU plader vil starte med bogstaver AF og derefter AG, AW, BF osv. Det betyder, at der anvendes bogstavkombinationer, der ikke tidligere har v�ret anvendt i det danske nummerpladesystem. Den eneste serie der kommer til at afvige fra disse kombinationer, er papeg�jeplader, der starter ved FA.

Prisen for EU nummerplader bliver den samme som for ikke EU plader.

Vil du vide mere
Bekendtg�relse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af k�ret�jer

Kilde: SKAT

Pas p� de billigste flybilletter

2009-07-09

Selv om prisen er vigtig, n�r man bestiller sin flyrejse p� nettet, er det alligevel klogt at orientere sig om andre forhold. Tjek om det er muligt at afbestille flybilletterne. Hos nogle udbydere er det muligt at g�re for et mindre gebyr, mens det ikke kan lade sig g�re hos andre. For mange forbrugere kan det desuden v�re vigtigt at v�re opm�rksom p�, om det er muligt at �ndre datoen for af- eller hjemrejsen, og s�tte sig ind i, hvad du som forbruger har ret til i forbindelse med aflysning, lange forsinkelser eller boardingafvisning.

Ingen fortrydelsesret
Du har generelt ikke fortrydelsesret til begivenheder eller ydelser, der er knyttet til tid og sted. Det betyder blandt andet flybilletter og transport generelt. S� n�r du f�rst har bestilt flybilletter, er der i mange tilf�lde ingen vej tilbage. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvilke vilk�r du som forbruger accepterer, n�r du k�ber flybilletter.

Muligheder for at klage
Hvis du har k�bt din flybillet hos en dansk udbyder, kan du klage til Forbrugerklagen�vnet. Har du k�bt en pakkerejse, skal du klage til Pakkerejse-Anken�vnet. Har du k�bt flybilletten hos en udenlandsk udbyder, skal du klage i udbyders hjemland. Inden for EU kan der klages til Forbruger Europa.

Gode r�d
� L�s aftalevilk�rene igennem f�r du bestiller flybilletter
� Tag eventuelt aftalevilk�rene med dig p� rejsen, s� du ved, hvad der g�lder, hvis der opst�r et problem.
� Tjek om alle oplysninger i forbindelse med bestillingen er korrekte, inden du accepterer k�bet. Det kan eventuelt v�re en god ide at tage et sk�rmprint, inden du trykker p� accepter.
� V�r opm�rksom p� at navnet i dit pas og p� billetten skal v�re ens.

Det skal du kigge efter i aftalevilk�rene
� Mulighed for at afbestille flybilletterne og hvor meget det i s� fald koster
� Mulighed for at �ndre afrejse- eller hjemrejsedato
� Mulighed for kun at benytte udrejse- eller hjemrejsebilletten
� Dine rettigheder i forbindelse med forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning

Vil du vide mere
Forbrugerstyrelsens Ren besked om rejser

Kilde: Forbrugerstyrelsen

Flere penge til l�nmodtagere ved konkurs

2009-07-08

Bel�bsgr�nsen for den enkelte l�nmodtager er ogs� h�vet, s� vedkommende er sikret op til 80.000 kr. i stedet for 55.000 kr. f�r.

Reglerne g�lder allerede fra 2. juli 2009.

Hvad er L�nmodtagernes Garantifond
L�nmodtagernes Garantifond skal sikre, at l�nmodtagere korrekt og hurtigt f�r udbetalt l�n, hvis deres virksomhed lukker p� grund af konkurs. LG er en selvejende institution og er en del af samfundets sikkerhedsnet.

Hvem kan s�ge om l�nudbetaling
Alle l�nmodtagere kan s�ge om l�nudbetaling fra LG dvs. funktion�rer, timel�nsansatte, elever samt personer med funktion�rlignende status. LG d�kker normalt ikke, hvis den ansatte er en del af den �verste ledelse (dvs. med bef�jelser p� direkt�rniveau). Freelance-ansatte er heller ikke d�kket af LG.

Klik her og l�s mere om hvem der kan s�ge, og hvordan man kan anmelde l�nudbetaling i vores wiki om emnet.

Vil du vil mere
L�nmodtagernes Garantifond

Kilde: Besk�ftigelsesministeriet og ATP.

�ndringer i adoptionsloven

2009-07-07

Lov�ndringen har til form�l at tilpasse reglerne om stedbarnsadoption til de nye muligheder for registrerede partnere til at stifte familie ved hj�lp af kunstig befrugtning. Det er hensigten med �ndringerne, at barnet f�r to for�ldre allerede fra barnets f�dsel.

Lov�ndringen indeb�rer, at en kvinde, der lever i registreret partnerskab, allerede under graviditeten kan give sit samtykke til, at hendes partner (medmoren) stedbarnsadopterer barnet, hvis barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donors�d, og parterne boede sammen p� tidspunktet for den kunstige befrugtning.

Adoptionen f�r virkning fra barnets f�dsel, hvis statsforvaltningen modtager adoptionsans�gningen og samtykket senest 3 m�neder efter barnets f�dsel.

Medmoren opn�r ved adoption ogs� ret til barsels- og for�ldreorlov ligesom begge parter f�r f�lles for�ldremyndighed og fors�rgelsespligt over for barnet. Desuden f�r medmoren og barnet arveret efter hinanden.

Adoptionsloven har strikse regler om minimumsalder p� 25 �r for adoptanter. Disse regler kan der dog ses bort fra hvis ans�ger (registreret partner) er fyldt 18 �r og samtykket er modtaget i Statsforvaltningen senest 3 m�neder efter barnets f�dsel.

Vil du vide mere

Cirkul�re om de nye regler p� adoptionsomr�det

Adoptionsloven

Adoption - Statsforvaltningens information, dokumenter og ans�gningsskema

SU kan kun s�ges p� nettet

2009-07-03

Fra onsdag den 1. juli 2009 kan SU k�n s�ges p� internettet. Statens Uddannelsesst�tte har digitaliseret ans�gningsprocessen i selvbetjeningssystemet minSU. Det er ikke muligt at ans�ge skriftligt l�ngere.

minSU skal benyttes, hvis du skal s�ge SU, �ndre dine SU-forhold eller hvis du vil have en overblik over din SU. Du skal have en digital signatur eller pinkode for at logge ind i minSU. Har du ikke allerede en digital signatur eller pinkode, s� bestil den nu. Det g�res p� www.digitalsignatur.dk

G�r du p� en folkeskole, ungdomsskole, en fri grundskole eller en privat grundskole, kan du ikke bruge minSU. Du skal henvede dig p� dit uddannelsessted, hvor du kan f� et ans�gningsskema.

SU satser 2009
SU
Hjemmeboende: kr. 2.574,- f�r skat
Udeboende: kr. 5.177,- f�r skat

SU l�n
SU l�n: 2.649,- pr. mdr. Alle der modtager SU kan tage et SU-l�n.

Supplerende SU l�n til fors�rgere: 1.326,- pr. mdr. Hvis du er fors�rger, har du mulighed for at tage et supplerende SU-l�n ved siden af dit almindelige SU-l�n. Det vil sige, at fors�rgere, der v�lger at tage supplerende SU-l�n i 2009, i alt kan l�ne 3.975 (2.649 + 1.326) kroner per m�ned. Som fors�rger har du desuden mulighed for alene at tage supplerende SU-l�n og dermed l�ne 1.326 kroner per m�ned.

Slutl�n: 6.832,- pr. mdr. Hvis du g�r p� en videreg�ende uddannelse og ikke har mere SU tilbage, har du mulighed for at tage et slutl�n inden for de sidste 12 m�neder af uddannelsen.

Vil du vide mere

Statens Uddannelsesst�tte

For�ldre skal betale b�rns skader

2009-07-02

Hidtil har for�ldre som udgangspunkt ikke skulle betale for de skader, deres b�rn forvoldte. Kun hvis for�ldrene f.eks. ikke havde f�rt tilstr�kkeligt tilsyn, kunne der rejses erstatningskrav mod for�ldrene. Og jo �ldre b�rnene er, jo mindre tilsyn kr�ves der.

Det har den nye lov nu �ndret p�. Hvis et hjemmeboende bar er skyld i en skade, kan man kr�ve op til 7.500 kroner i erstatning af barnets for�ldre.

Er et hjemmeboende barn skyld i en skade, kan skadelidte nu kr�ve op til 7.500 kr. i erstatning af barnets for�ldre. Den for�lder, der har for�ldremyndigheden h�fter for erstatningsbel�bet. Ved f�lles for�ldremyndighed h�fter begge for�ldrene solidarisk.

Barnet skal v�re skyld i uheldet
Det er kun i de tilf�lde, at barnet kan bebrejdes en skade, at for�ldrene h�fter med op til 7.500 kr. Er skaden st�rre, er det barnet selv, der h�nger p� den resterende del af regningen. B�rn er nemlig selv erstatningsansvarlige for deres skadevoldende handlinger. Det fremg�r af Lov om erstatningsansvar, der siger, at b�rn under 15 �r kan stilles til ansvar for skadeg�rende handlinger efter samme regler, der g�lder for voksne. I praksis betyder det, at b�rn helt ned til fem �rs alderen kan stilles til ansvar.

Indboforsikringen kan d�kke
Har for�ldrene en indboforsikring, indeholder denne ogs� en ansvarsforsikring for b�de for�ldre og b�rn. Det betyder, at ansvarsforsikringen b�de d�kker den del af en skade for�ldrene h�fter for og den del af skaden, som barnet eventuelt stadig h�nger p�.,Er der derimod tale om en skade barnet har lavet med vilje, f.eks. sat ild til en bil eller lavet h�rv�rk p� skolen, og barnet er fyldt 14 �r, betaler ansvarsforsikringen kun for�ldrenes h�ftelsesansvar � alts� maks. 7.500 kr. Resten af erstatningen m� skadelidte stadig fors�ge inddrive hos barnet.

Vil du vide mere
B�rns ansvar
Lov om h�ftelse for b�rns erstatningsansvar

Kilde: Forsikring & Pension

Ogs� fortrydelsesret i private handler p� netauktioner

2009-06-29

Du har 14 dages fortrydelse, n�r du handler p� en internetauktion, ogs� selv om s�lgeren er en privat person. Det blev for nylig sl�et fast i en dom, som Forbrugerombudsmanden havde anlagt mod internetauktionsfirmaet QXL.

Dommen sl�r fast, at QXL er formidler i handler mellem 2 private personer. Det sker ved, at QXL stiller auktionssystemet til r�dighed, og fungerer som fuldm�gtig for s�lger, n�r en handel afsluttes. Derfor skal QXL overholde forbrugeraftalelovens regler om oplysninger om fortrydelsesret og ligeledes reglerne for god markedsf�ringsskik.

Dommen er en forbedring af forbrugerbeskyttelsen ved internetauktioner. Forbrugere har ogs� fortrydelsesret i situationer, hvor s�lger er en privat person. Dommen sl�r ligeledes fast, at det er internetauktionsudbyderens ansvar, at k�ber f�r de n�dvendige oplysninger om retten til at fortryde et k�b.

S�- og Handelsretten bem�rker endvidere i dommen, at QXL har handlet i strid med god markedsf�ringsskik ved at have undladt at give k�berne oplysning om, at der generelt er fortrydelsesret ved internethandler - ogs� n�r s�lger er forbruger. QXL skal desuden modtage k�berens eventuelle meddelelse om fortrydelse. Hvis der sker fortrydelse, har s�lgeren pligt til at tilbagebetale k�besummen, hvis k�beren returnerer varen.

If�lge Forbrugerombudsmanden har QXL oplyst, at de under sagens behandling har �ndret hjemmesiden, s� der nu altid oplyses om fortrydelsesretten over for erhvervsdrivende s�lgere.

Forbrugerombudsmandens fokus p� internetauktioner
Forbrugerombudsmanden gennemf�rte i 2005 et projekt, som havde til form�l at gennemg� og vurdere handelsvilk�rene p� et antal danske internetauktioner. Det blev bland andet unders�gt, om der blev givet tilstr�kkelige oplysninger om fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

Forbrugerombudsmanden meddelte efter tjek af QXL, at selskabet som erhvervsdrivende formidler var forpligtet til at give oplysninger omkring fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. QXL mente imidlertid ikke, at de var formidler. Forbrugerombudsmanden indbragte derfor sp�rgsm�let for domstolen.

Klik her og l�s mere om fortrydelsesret ved k�b af varer p� internettet

Kilde: Forbrug.dk samt S� & Handelsretten

Prisdyk p� mobilpriser i udlandet

2009-06-26

Det har v�ret alt for dyrt at bruge sin mobiltelefon i udlandet. Det s�tter Europa Parlamentet nu en stopper for ved at indf�re et prisloft p� mobilopkald, sms- og datatjenester fra 1. juli 2009.

Udbredelsen af mobiltelefoner er i rivende v�kst - pt. har 119% af befolkningen i EU-landene har en mobiltelefon. Det tal skal v�re endnu h�jere, mener Parlamentet, men mobilselskaberne har haft frit valg p� alle hylder, n�r det kom til priss�tning af takster for opkald, sms og datatrafik. Det er der nu sat en stopper for.

Europa Parlamentet har vedtaget, at fra 1. juli 2009 skal f�lgende regler v�re g�ldende for alle EU-lande:

- En sms m� maksimalt kost 0,11 euro (ekskl. moms). Gennemsnitsprisen var f�r 1. juli 0,28 euro.

- Mobildatatjenester f�r indf�rt et loft p� 1 euro (engrospris) per megabyte, der downloades. Loftet s�nkes yderligere til 0,80 euro fra 1. juli 2010 og 0,50 euro i 2011.

- Ikke flere chokregninger! Teleoperat�rer skal sp�rre for datatjenester, n�r regningen er h�jere end 50 euro (eller anden individuelt aftalt gr�nse). De operat�rer, der ikke har denne tjeneste, f�r indtil 1. marts 2010 til at indf�re dette krav. Skr�khistorien er en tysk mand, der downloadede en tv-udsendelse under et ophold i Frankrig. Han fik en regning p� 46.000 euro!

- Opkald, der foretages og modtages skal v�re billigere. Fra 1. juli m� et opkald maksimalt koste 0,43 euro og modtaget opkald 0,19 euro. De priser falder yderligere fra 1. juli 2010: 0,39 euro for et opkald og 0,15 for et modtaget kald. Fra 1. juli 2011 falder de igen til 0,35 euro og 0,11. Alle priser er angivet i euro, pr minut og ekskl. moms.

- Fakturering pr. sekund efter de f�rste 31 sekunder for mobilopkald i udlandet of fra 1. sekund for modtagne opkald i udlandet. Det er et fald p� 20 % i forhold til priserne i dag.

Kilde: europa.eu

Bilferie? Husk de rigtige kort!

2009-06-25

Uden den originale registreringsattest risikerer du at blive tilbageholdt. Hvis du har den nye type registreringsattest er det del 1, du skal have med.

Det r�de SOS-kort er dit bevis p�, at bilen er kaskoforsikret og sikrer dig hj�lp, hvis du f�r problemer med din bil i udlandet. Kaskoforsikringen d�kker nemlig merudgifter til bl.a. bj�rgning og bugsering til n�rmeste v�rksted, reparationer p� skadessted og ogs� eventuel hjemtransport. Kortet g�lder i hele Europa. Rekvirer kortet i dit eget forsikringsselskab. Kontakt dit forsikringsselskab i god tid inden afrejse.

F�r du behov for hj�lp undervejs skal du kontakte SOS International p� telefon +45 7010 5050. Telefonen er �bent d�gnet rundt.

Det gr�nne forsikringskort er dit bevis p�, at bilen er ansvarsforsikret. Hvis du skal p� bilferie i et EU-land, Norge, Island, Schweiz, Andorra og Kroatien skal du ikke n�dvendigvis medbringe det gr�nne kort. Disse lande er alle en del af 'gr�nt kort-samarbejdet'. F�r du problemer med bilen i ovenn�vnte lande, kan du kontakte SOS International, som gerne forklarer de lokale myndigheder, at det gr�nne kort ikke er n�dvendigt.

Hvis bilferien g�r til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Montenegro, Rusland indtil Uralbjergene, Serbien, Tunesien, Tyrkiet samt Ukraine skal du have det gr�nne kort med. P� bagsiden af det gr�nne kort er der navn, adresse og telefonnummer p� de bureau, der er med i gr�nt kort-ordningen. Det danske gr�ntkortbureau er Dansk Forening for International Motork�ret�jsforsikring (DFIM).

I Rusland og Kosovo er det gr�nne kort ikke gyldigt - der skal tegnes en ansvarsforsikring ved gr�nseovergangen.

Det anbefales, at tjekke forsikringsd�kningen i det land, du skal til inden afrejse.

Gr�n oml�gning af bilbeskatningen

2009-06-24

Folketinget har vedtaget L205 - det betyder �ndringer i lov om afgift efter br�ndstofforbrug for visse personbiler, v�gtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven.

Personbiler
Fra 1. januar 2010 skal alle dieseldrevne personbiler (=befordring af h�jst 9 personer i alt) og nye varebiler (=totalv�gt ikke over kr. 3.500,- og k�bt som ny 18.03.2009 eller senere) , der ikke har partikelfilter monteret eller ikke overholder EU-normen for udledning af h�jst 5mg partikler pr. km, betale et till�g p� kr. 1.000,- pr. �r.

Till�gget bliver opkr�vet fra 1. januar 2010.

Varebiler
V�gtafgiften for nye varebiler erstattes fra 18. marts 2009 med en ejerafgift, der svarer til den, der g�lder for personbiler. Nye varebiler (max 3.500 kg) beskattes derfor fremover af br�ndstofforbruget. Opkr�vningen sker dog f�rst med virkning fra 1. januar 2010. Indtil da betales som nu v�gtafgift.

Br�ndstofforbrugsafgift betales halv�rligt efter de satser, der ogs� g�lder for personbiler.

Taxier
Desuden oml�gges registreringsafgiften for taxier, s� afgiften fremover udg�r 70 % af v�rdien over kr. 230.000. For brugte taxier nedskrives afgiften p� samme m�de som afgiftsberegningen af personbiler: Till�g og fradrag nedskrives i forhold til v�rditab beregnet ud fra forskellen mellem markedspris og oprindelig nypris.

Frik�rselsordningen bibeholdes i nuv�rende udformning.

Sygetransport og limousiner
Der betales partikeludledningtill�g, hvis bilen er dieseldreven og ikke har partikelfilter.

Kilde: SKAT

Har du styr p� din rejseforsikring?

2009-06-23

Den offentlige sygeforsikring d�kker IKKE hjemtransport, hvis du bliver syg p� din ferie. I EU samt i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein d�kker den offentlige sygeforsikring kun sygebehandling. Uden for EU og E�S-landene d�kker sygeforsikringen ikke. I Norden f�r du d�kket l�gebehandling og udgifter til hjemtransport - hvis denne er l�geordineret.

Det betyder bl.a. at popul�re rejsem�l som Kroatien, Tyrkiet og Egypten ikke er d�kket af den offentlige sygeforsikring. Bliver du syg og skal tilses og m�ske endda transporteres hjem f�r tid, skal du selv betale alle udgifter i disse lande. For at v�re d�kket i disse lande skal du derfor tegne en privat rejseforsikring.

P� www.rejseforsikringsm�leren.dk kan du se, hvilke forsikringer, du b�r tegne, n�r du skal p� ferie.

Flere artikler om samme emne
Det gule sygesikringskort og ferierejser
Ny forsikringsm�ler giver forbrugerne overblik
Rejseforsikring er et hit p� nettet